Spanien

Olé olé olé… det var i Spanien i Brava - i Empuriabrava i 2010.
Godt nok var der lufthuller, da vi fløj fra Kastrup til Barcelona, men Michael Iversen, Michael Marcel, Ditte, Anne Marie og Peter tog det med højt humør. Rune, Birgitte, Inge og Helen havde på forhånd lejet en bus, til at køre os fra den spanske lufthavn, men tagboksen, som vi også havde lejet, var der ikke skyggen af, så vi måtte krybe tæt sammen i bussen for at få plads til det hele. Det var ikke let for os at finde hotellet i Empuriabrava, men en venlig dame hjalp os. Vi blev indlogeret i dejlige 3. værelses lejligheder. Det stormede og blæste koldt, og flere af os frøs, da vi var klædt på til sol og sommer.

Dagen efter var vi rundt i området og på stranden, hvor vi fik dyppet tæerne i blå Middelhav. Vi kørte til Roses, en by der lå nogle km. væk. Vi slentrede langs havnepromenaden i det varmeste solskin, og spiste isvafler på en hyggelig café. Med bjergbanen "Roses Express" kørte vi op i bjergene. Helt oppe på toppen kunne vi nyde den bjergtagende udsigt.

Aftensmaden spiste vi på en dejlig restaurant i Roses, hvor der også var VM på TV. Dagen efter tog vi til Barcelona, hvor vi kiggede på boderne i Ramlaen, og også fik shoppet lidt. Da vi kom hjem gik vi ned på stranden og så det flotte fyrværkeri – for det var Skt. Hansaften. Dagen efter var vi alle ude og svømme – og nød det kolde gys. En aften kørte vi en smuk tur over bjergene til Cadaques, hvor vi gik aftentur på havnepromenaden og spiste på en hyggelig restaurant. Det blev også til en formiddagstur til byen Girone ca. 60 km. derfra. Det skulle have været en shoppetur, men der var ikke rigtigt noget, der interesserede os.
Så gik det bedre, da vi om aftenen var til heste/flamingo show. Det var et dinnershow med heste, børn og unge mennesker. De kunne alt med de heste, og de galopperede lige forbi vores borde, så der stod en sky af savsmuld efter dem, der landede i vores mad. Men det var utroligt, hvad de kunne, de heste. Nogle dansede hesteballet, mens andre lavede hestestep. Vi morede os kosteligt, og det var godt for vi var også de eneste tilskuere.

Da vi en uge senere kom tilbage til Skovgården, var vi dødtrætte, men i højt humør. Det havde været en skøn uge! 
Se flere billeder