Personale

På Skovgården er der ansat 34 faste medarbejdere fordelt på en forstander, pædagogisk uddannet personale, omsorgsmedhjælpere, to husassistenter, en pedel, en administrativ medarbejder og evt. studerende.
Hvert hus er dækket ind af 2 pædagogiske personaler på henholdsvis morgen og aftentjeneste, samt 2 vågne nattevagter.
Arbejdstiderne er i tidsrummet 7-23 med morgentjeneste 7 - 15.00 og
aftentjeneste 14.30 - 22 eller 23. Herudover møder nattjeneste 22.45-7.00
Hvert hus er dækket ind af 2 pædagogiske personaler på henholdsvis morgen og aftentjeneste, samt 2 vågne nattevagter.
Arbejdstiderne er i tidsrummet 7-23 med morgentjeneste 7 - 15.00 og
aftentjeneste 14.30 - 22 eller 23. Herudover møder nattjeneste 22.45-7.00
Pædagogisk personale
I hvert hus er der ansat 7-8 faste pædagogiske personaler som varetager den det daglige pædagogiske arbejde omkring de enkelte beboere, hvilket overordnet omfatter:
- At yde relevant omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand i hverdagen til den enkelte beboer
- Udarbejde handleplaner og økonomiaftaler og følge op på de personlige og pædagogiske mål.
- Sikre at lægebesøg, tandlægebesøg, fodterapeut, frisør bliver gennemført i forhold til den enkelte beboer
- Ansvarlig for beboernes økonomi, samt udarbejde regnskab for beboernes økonomi
- Administration af beboernes medicin i henhold til Skovgårdens lokalvejledning
- Planlægge og gennemføre ugentlige beboermøder
- Planlægge og gennemføre beboeraktiviteter, ferier og andre arrangementer
- I samarbejde med beboerne at udarbejde sunde kostplaner, samt følge op på kostbudgettet
- Kontakten og information til samarbejdspartnere herunder sagsbehandler, pårørende, dagtilbud og klubber.
- Tilrettelægge ferier for beboerne, lægge feriebudget samt regnskab
- Sikre at beboerne tildeles de ydelser de har krav på, eks helbredstillæg, kronikertilskud, samt nødvendige hjælpemidler etc.
- Planlægge og gennemføre personalemøder
- Ansvarlig for studerendes praktik
- Følge op på tjenesteplanen, ved akut sygdom og andet, ringe efter vikarer
Koordinator
I hvert hus fungerer en medarbejder som koordinator. Udover det pædagogiske arbejde varetager funktionen følgende opgave:
At være forbindelsesled i huset, mellem husene og til ledelsen
- at opgaver, der skal løses bliver formidlet
- at vigtige problemer i huset bliver formidlet
- Sikre at information går huset til ledelsen og fra ledelse til huset.
At sikre at arbejdsopgaver, der udlægges til huset udføres under faste rammer og tidsterminer.
- Hvilket betyder at den enkelte opgave kan uddelegeres til enhver medarbejder, kontaktteamet eller kontaktpædagogerne, men det påhviler koordinatoren til enhver tid at støtte op om opgaven.
At kunne træffe beslutninger på husets/ Skovgårdens vegne med efterfølgende information til ledelsen.
At være back up for den enkelte medarbejder under fravær af ledelsen.
At informere ledelsen, hvis der er en medarbejder der har brug for særlig omsorg.








