Fokusområder

Et af de centrale mål på Skovgården er løbende at udvikle en arbejdsplads, hvor medarbejderne kan udvikle sig fagligt og personligt, erhverve sig nye kompetencer, og derfor deltage aktivt i udviklingen af nye opgaver.
Faglig refleksion og erfaringsudveksling er vigtige temaer i hverdagen.
Kompetencerne og dermed kvalitetsudviklingen og metodeudviklingen beror på, at medarbejderne på Skovgården har et kollektivt ansvar for, at den pædagogiske praksis udvikles løbende.
Et væsentligt forhold heri, er at etablere et velfungerende MED udvalg. Et MED udvalg, der er kendetegnet ved at være et konstruktivt samarbejde, der medvirker til at skabe synlighed om visioner, mål, personalepolitik og værdier på Skovgården.
Fagligheden udvikles således på Skovgården i organiserede udvalg.
Der findes på nuværende tidspunkt et MED-udvalg, et IT udvalg, en arbejdsgruppe vedr. funktionsbeskrivelser. På Skovgården har vi valgt at sikkerhedsudvalget er sammenlagt med MED-udvalget.








