Ferie

Med udgangspunkt i beboernes ferieønsker tilrettelægges ferie med pædagogisk ledsagelse.
Ferieplanlægningen tages op på de enkelte huses beboermøder, hvor alle har hvert deres forskellige udgangspunkt for at vælge ferie. Måske er det ud fra et ønske om at det skal være enten med fly, tog eller i Skovgårdens egen bus. Måske er det ud fra et ønske om at rejse sammen med en anden beboer eller slet og ret et ønske om at det enten skal være indenlands eller udenlands.
Det kan være svært at overskue alle mulighederne, så det er noget der bliver talt meget om. Det er noget alle er glade for at tale om. Det får os til at glæde os endnu mere. For hvem kan ikke lide at holde sommerferie?
I år havde hus C inviteret til feriemesse. Huset var festligt pyntet med plancher fra ind- og udland. Plancher med billeder af noget af alt det som beboere kan vælge imellem. Billeder som gav inspiration til at vælge lige den ferie som den enkelte beboer allerhelst vil med på. Hvert hus bidrog med mad fra forskellige lande, så man også kunne smage sig frem til, hvor man helst ville hen. Der blev også spillet musik fra både fra ind- og udland.









