December måned 2011
December måned. December er årets hyggeligste måned. Vi har julepyntet over alt, og husene genlyder af julemusik. På bordene er der stillet julegodter frem. Der er mandariner, nødder og konfekt. Udenfor har vi vores store juletræ med lys i, der står hele måneden og lyser i mørket og får alle til at glæde sig til juleaften. Det første får øje på, når man træder ind er nok de ophængte julekalendergaver. Det er sørme ikke til at gætte, hvad der er inde i pakkerne. De hænger der og ser så spændende ud. De indpakkede kalendergaver minder os om at vi skal have endnu flere gaver. Hvad er det nu man har ønsket sig til jul? Mon julemanden har husket os - og hvad mon han har i sin sæk til os. Bent har en hel julemandsdragt med rød nissehue og stort hvidt skæg som han tager på, og når han viser sig som julemand, er det som om at det allerede er blevet juleaften. Inde fra hans lejlighed kan man høre at han spiller Pyrus-julekalender på DVD. Det gør han hele året, men i december er det noget som vi alle kan være fælles om. I Anne Maries lejlighed er der en lille juleudstilling.
Dem der havde lyst mødes og synger julesange og vi slutter altid med ”Nu er det jul igen og nu er det jul igen og julen var er lige til påske...”. Og gid den gjorde! Vi tager hinanden i hænderne og løber i kæde gennem alle tre huse. Alle kan huske julemelodierne. De sidder fast inde i os allesammen. Så snart den første linje er sunget kommer resten straks. Måske kan man ikke huske så meget af teksten, men hvad gør det. Nogen synger stille, nærmest for sig selv, mens ander synger af fuld hals. Der er glæde og latter i luften - nu er det endelig jul igen!
Der skal selvfølgelig også bages julesmåkager. Alle mulige slags. Når ingredienserne til dejen er rørt sammen, rulles dejen ud. Alle kan være med til at give småkagerne forskellige former og mønstre. Det dufter dejligt når de er kommet i ovnen.
Den 7. december har vi vores store årlige julearrangement for både de pårørende, beboerne og personalet se mere her.
For hver dag er der én dag mindre til Juleaften. Det er næsten ikke til at vente... Mange af beboerne er hjemme hos deres pårørende juleaften, og dem der bliver på Skovgården får den traditionelle juleaften med and og flæskesteg. Med rødkål og brun sovs. Med hvide og brunede kartofler. Med tyttebærgelé til. Bagefter er der risalamande. Hvem mon får mandelgaven i år? Der er købt mandelgaver til alle, men der kæmpes bravt med skeen for at finde den rigtige mandel. Den hele mandel. Til sidst er det ikke til at vente længere. Nu kan vi ikke vente længere. Nu er det gaverne, der kalder. Vi danser rundt om træet og synger. "Søren Banjomus" er en af de store favoritter. Og så er det tid til gaverne. Det er næsten umuligt at vente længere. Hans får sine piber (for ellers bliver han sur). Birgit får et nyt rødt ur og en masse røde ting (for hun elsker rødt). Lars får hundebøger og "Far til Fire" på dvd. Anne Marie får nye puslespil. Vi er helt udmattede bagefter, og det er lidt svært at holde styr på alle gaverne, for al gavepapiret ligger som en bjerg omkring os. Bagefter sænker freden sig. Udmattelsen er tydelig for det har været svært at vente så længe. Vi slutter af med kaffe og hjemmelavet konfekt, men efter alle gavrne er de fleste helt udmattede og det er svært at holde sig vågen.
2. juledag har vi vores lille hyggelig julefrokost for de beboere som er på Skovgården det meste eller hele julen.
Dem der havde lyst mødes og synger julesange og vi slutter altid med ”Nu er det jul igen og nu er det jul igen og julen var er lige til påske...”. Og gid den gjorde! Vi tager hinanden i hænderne og løber i kæde gennem alle tre huse. Alle kan huske julemelodierne. De sidder fast inde i os allesammen. Så snart den første linje er sunget kommer resten straks. Måske kan man ikke huske så meget af teksten, men hvad gør det. Nogen synger stille, nærmest for sig selv, mens ander synger af fuld hals. Der er glæde og latter i luften - nu er det endelig jul igen!
Der skal selvfølgelig også bages julesmåkager. Alle mulige slags. Når ingredienserne til dejen er rørt sammen, rulles dejen ud. Alle kan være med til at give småkagerne forskellige former og mønstre. Det dufter dejligt når de er kommet i ovnen.
Den 7. december har vi vores store årlige julearrangement for både de pårørende, beboerne og personalet se mere her.
For hver dag er der én dag mindre til Juleaften. Det er næsten ikke til at vente... Mange af beboerne er hjemme hos deres pårørende juleaften, og dem der bliver på Skovgården får den traditionelle juleaften med and og flæskesteg. Med rødkål og brun sovs. Med hvide og brunede kartofler. Med tyttebærgelé til. Bagefter er der risalamande. Hvem mon får mandelgaven i år? Der er købt mandelgaver til alle, men der kæmpes bravt med skeen for at finde den rigtige mandel. Den hele mandel. Til sidst er det ikke til at vente længere. Nu kan vi ikke vente længere. Nu er det gaverne, der kalder. Vi danser rundt om træet og synger. "Søren Banjomus" er en af de store favoritter. Og så er det tid til gaverne. Det er næsten umuligt at vente længere. Hans får sine piber (for ellers bliver han sur). Birgit får et nyt rødt ur og en masse røde ting (for hun elsker rødt). Lars får hundebøger og "Far til Fire" på dvd. Anne Marie får nye puslespil. Vi er helt udmattede bagefter, og det er lidt svært at holde styr på alle gaverne, for al gavepapiret ligger som en bjerg omkring os. Bagefter sænker freden sig. Udmattelsen er tydelig for det har været svært at vente så længe. Vi slutter af med kaffe og hjemmelavet konfekt, men efter alle gavrne er de fleste helt udmattede og det er svært at holde sig vågen.
2. juledag har vi vores lille hyggelig julefrokost for de beboere som er på Skovgården det meste eller hele julen.
